Af Maja og Palle Eyde
Det er som om vi hænger fast i vores tænkning, fordi noget i os tror at livet slutter hvis vi blot giver slip. Hvad findes der uden tænkning? Uden behovet for at regne alting ud på forhånd. Det er en daglig kamp at stå op til et hoved fyldt med tanker, især når vi tror at vi skal gribe alle disse og få dem landet.
Sådan kan det føles og det er et stressende sted at være.
Problemer der vælter frem. Os der bare løber efter dem. Jagter dem. I forsøget på at løse dem. Det er som om vi aldrig har fri.
Vi bliver blinde af forurenede tanker, der fortæller at vi blot lige skal løse det næste problem, så vi kan slappe af. Indtil noget nyt opstår.
Det føles lidt som om det er livet, der skubber til os.
Presser os.
Glæden er en kortvarig ting, og opstår kun i forbindelse med noget udefrakommende. Den har måske i korte øjeblikke kunne mærkes som en varm fornemmelse i brystet når vores børn kigger på os og siger de elsker os, eller når vi mødes med begejstring eller beundring af en vi har nær. Vi har måske endda kunne mærke den, når den tiltrængte løn er gået ind på kontoen, eller når vi selvtilfredse har fået opfyldt vores behov for sex eller kærlighed udefra.
Alt er ligesom forbundet med noget udefra. Noget andre skal give os eller gøre for os. Vi har måske også en masse forestillinger og regler for, hvordan andre skal være for at vi kan bevare vores glæde. Hvordan vores dag skal være. Glæden bliver en ydrestyret ting, som vi ikke selv har nogen kontrol over.
I forsøget på at få kontrol kan det være vi begynder at kontrollere dem omkring os eller de situationer der opstår i hverdagen. Vi er fanget af vores tænkning og vi aner det ikke uden bevidsthed . Vi mærker bare stressen rundt i kroppen. Vi mærker ubehagelige følelser og går måske og spænder lidt op. Hovedpinen fylder mere og mere, og uroen sætter kraftigere ind.
For at få det til at give mening kan vi i vores tænkning begynde at analysere dette ubehag ved at putte årsager på. Vi forsøger ligesom at løse problemet, der kommer fra vores tanker, ved at tænke endnu mere.
Vi kan måske spørge os selv “Hvorfor har jeg det sådan”, men det vi glemmer er, at dette spørgsmål blot holder hele problemet ved lige. Vi er fanget af vores ego, som i første omgang er det der ser problemer over det hele. Ego vil så gerne være på forkant, og derfor er det vejen til stress og træthed når vi helt uskyldigt lytter til det gang på gang.
Egoet stopper aldrig, og jo mere vi lytter og spørger vores ego til råd, jo flere problemer vil det finde.
Det går så stærkt nogle gange, at vi helt glemmer hvordan vi fungerer. Vi glemmer at det ikke er her vi finder svarene, fordi vores ego så gerne vil passe på os hele tiden. Det vil så gerne undgå, at alt der tidligere er sket, sker en gang til. Det vil undgå smerte og alle mulige trusler. Så det giver ikke mening at finde svarene i vores igennem ego, fordi det ikke har dem. Det har kun tidligere erfaringer at bygge svarene på. Intet nyt vil komme hvis det er her vi lytter.
Hvor finder vi så svar?
Vi må først finde ro før vi finder visdommen. Visdommen ligger i roen. Den ligger i nuet.
Svarene ligger altid under tankerne, som et blødt varmt tæppe. Vores essens er der. Det kan ikke forsvinde, men vi kan glemme at det er der, fordi vi tænker os væk fra det. Tænker os til løsninger på de problemer vi oplever.
Problemer er en tanke skabt oplevelse, som vi har gjort til et problem gennem de historier vi putter på. Vi skaber ligesom selv problemet gennem vores tænkning om det. Vi kan let glemme det og derfor er det altid rart at blive mindet om at lykken og problemet består af det samme og laves af det samme. Vi har faktisk fuld kontrol over vores egen oplevelse.
Oplevelsen skaber vi nemlig helt selv. Når vi opdager det, så opdager vi også den enorme frihed, der ligger og venter. Friheden i at have et valg. Friheden i at vi kan vælge vores egen historie i nuet. Vores egen følelse. Friheden i blot at opdage tankerne, men uden at skulle hoppe ind og lade os rive med af alle. Vi må gerne føle vrede og sorg, men det er egoet der holder gryden i kog så at sige. Egoet holder fast i narrativerne, men under det ligger visdommen, altid klar på at sætte os fri og føre os tilbage til livets konstante flow igen.
Stol på det. At give slip er den mest kærlige gave vi kan give os selv og hinanden.