Om 3PDK

På denne side kan du læse om, hvad 3PDKs mission og baggrund er.
Længere nede på siden finder du foreningens vedtægter, referat fra seneste generalforsamling og information om GDPR.

Om foreningen

3PDK er en dansk non-profit organisation, der har til formål at udbrede forståelsen af de tre principper i Danmark. 3PDK er registreret som forening og har CVR nr. 40878599.

Mission

Vores mission er at udbrede kendskabet til de tre principper i Danmark – på dansk. Vi ønsker at øge antallet af mennesker, der underviser, deler og lærer principperne – og at understøtte og facilitere professionelt samarbejde på dette felt. Sagt på en anden måde: Sitet er for dem, der vil lære. Dem, der vil lære andre. Og for dem, der vil bruge forståelsen af de tre principper i deres organisationer.

Baggrund

I vores formidling af forståelsen af de tre principper er vi inspireret af Sydney Banks. For fyrre år siden opdagede og introducerede han de tre principper: Tanker, bevidsthed og universel intelligens som en forståelse af, hvordan den menneskelige oplevelse bliver skabt.

Principperne har hjulpet mennesker verden over med at (gen)opdage deres egen mentale sundhed og velvære – og opnå deres fulde potentiale. Principperne har dyb indflydelse på alle aspekter af livet: Uddannelse, business, lederskab, misbrug, PTSD, recovery, sports-performance, socialt arbejde og ægteskabs- og familierådgivning.

Formålet med 3PDK.org er at formidle viden om principperne i en non-profit ramme. Alt indhold på sitet er derfor ikke-kommercielt, og det er ikke tilladt for skribenter og andre bidragsydere på sitet at promovere deres forretning/brand og andre kommercielle aktiviteter her.

3PDK samarbejder med 3PGC – Three Principles Global Community.

Vedtægter

Vedtægter for 3PDK, vedtaget d. 3. marts 2024, kan læses her.

Generalforsamling

3PDK afholdt generalforsamling d. 3. marts 2024. Du kan læse referatet fra generalforsamlingen her.

GDPR

Her kan du se, hvordan 3PDK behandler personlige data.

Scroll to Top