Af Miriam Vestergaard Ørnebjerg
“Jeg ved godt det er tanker, men…” Jeg tror, at mange, som er stødt på forståelsen bag De Tre Principper, genkender disse ord, og den eller de følelser, der ligger bag. Man har fået øje på et eller andet. F.eks. at “tanker skaber følelser”, eller at “vi oplever indefra og ud”. Man er måske blevet klar over, at hvis man befinder sig i en situation, som føles frustrerende eller ubehagelig, så er det i virkeligheden det, man tænker om situationen, som skaber følelsen af frustration eller ubehag. Man VED det godt, men det ser bare så ægte ud. Det ligner virkelig, at det er lige netop den situation, som er så frustrerende. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg VED godt, at det er mine tanker, men…
Grunden til, at jeg har valgt at skrive dette blogindlæg, er, at en kær ven udfordrede mig i forhold til betydningen af denne sætning. Hun sagde noget i retning af: “Når du har det sådan, så VED du faktisk ikke, at det er dine tanker.” Det vækkede en nysgerrighed i mig, for selvfølgelig ved jeg, at det er mine tanker, som farver min oplevelse. Alligevel kunne jeg høre, at min kære ven måtte have set noget, som jeg endnu ikke havde fået øje på. Der var sandhed i det hun sagde – jeg var bare ikke i stand til at gribe om denne sandhed.
Det fik lov at ligge og ulme, mens jeg fortsatte min livsrejse, og langsomt fik jeg et mere nuanceret billede af sammenhængen mellem tanker og oplevelse. I hvert fald er det blevet mere klart, hvordan det ser ud for mig, og det fik jeg lyst til at dele.
Rent intellektuelt ved jeg godt, at det er mine tanker, der spiller mig et puds, når en situation ser ud som om, den skaber følelser i mig. En situation kan ikke skabe følelser, men er det egentlig mine tanker, som skaber mine følelser? Tanker er energi, og tanker er i sin natur 100 % neutrale. Giver det så mening, at de skulle skabe positive eller negative følelser?
Jeg ved godt det er mine tanker, men… Det er ikke tankerne i sig selv. Det er den værdi, jeg tillægger tankerne. Det er i hvor høj grad, jeg tror på mine tanker. Og det er graden af modstand, jeg har på mine tanker.
Jeg bryder mig ikke om at være dømmende overfor andre, og ofte er det, når jeg er netop det, at jeg mærker frustration og ubehag i en given situation. “Nu er det igen mig, som skal tømme opvaskemaskinen!” Først ser det ud som om, det er fordi, jeg skal tømme opvaskemaskinen, at jeg bliver frustreret. Så opdager jeg, at det er den historie, jeg får skabt om, at det altid er mig, som ender med at tømme den. Og nu har jeg så fået øje på, at min oplevelse varierer i forhold til, hvor meget sandhed, jeg tror, der er i tankerne, samt i hvilken grad jeg slår mig selv i hovedet over, at have netop disse tanker (det jeg kalder modstand på tankerne).
For mig ligner denne rejse mere og mere en blomst, der folder sig ud på smukkeste vis, og jeg er så spændt på at se, hvilke nuancer der viser sig, når næste lag er klar til at give slip og udfolde sig <3