3P-bogklub
Nyder du også at læse bøger om 3P? Så har du som medlem mulighed for at være med i foreningens 3P-bogklub. Her på siden kan du læse om den næste bogklub, der bliver afholdt. Det er Henriette Curtz Jansen og Linda Guldberg Winding, der er værter for bogklubben.
Et gratis forløb for medlemmer af 3pdk om forbindelsen mellem krop og sind.
Der er mange diagnoser i dag. Hvad fortæller de om? Hvad kan vi bruge dem til? Og hvad nu, hvis vi ikke behøver dem? Er du også nysgerrig på, hvordan vores krop og sind samarbejder?
Hvordan afspejler vores sindstilstand sig konkret i kroppen? Hvem og hvad er en diagnose egentlig ’skabt af’ – og hvad kan tanker blive til rent fysisk, hvis vi bærer på dem længe?
Vi dykker med nysgerrighed ned i Chana Studleys nyeste bog, ’Beyond Diagnosis’.
Chana har lovet, at hun deltager på en af de nedenstående datoer, hvilket vi er meget taknemmelige for.
Praktisk information
Vi mødes online seks søndage i de mørke aftener og finder lyset frem.
Det hele foregår søndage på følgende datoer:
17.11.2024, 1.12.2024, 15.12.2024, 12.1.2025, 26.1.2025, 23.2.2025
Alle dage klokken 19.30-21.00 online.
Tilmelding
Har du lyst til at være nysgerrig med os? Så tilmeld dig her: Henriette@innerteacher.dk
Husk, at du skal være medlem af 3PDK for at tilgå bogklubben.
Du modtager en mail fra os med praktisk information to uger, inden vi går i gang.
Hvor kan bogen købes?
Køb bogen i god tid – så du kan nå at læne dig tilbage i din dybe sofa!
Den kan købes her: www.3pbutikken.dk
Vi glæder os meget til at ligge i blød med dig!
Vi er ikke eksperter i diagnoser, men vi er nysgerrige på, om de hjælper os.
Linda Guldberg Winding er 3p coach på fuld tid og faciliterer derudover gruppeforløb, workshops og foredrag. Tidligere har hun været ansat i pædagogisk psykologisk rådgivning og på Hadsten Højskole.
Se www.indefra-ud.dk
Henriette Curtz Jansen er kandidat i idræt, yogalærer og 3P coach. Hun arbejder i dag med personlige samtaler, workshops, foredrag, samt ledelses- og organisationsudvikling. www.innerteacher.dk